Havreholm Mejeri

Havreholm Mejeri ligger i det smukke Havreholm – lidt udenfor Hornbæk og ca. 40 minutter fra København

Havreholm Mejeri slog dørene op for de første 55 andelshavere den 1. november 1889. Mejeriet opnåede hurtigt et godt ry for sit smør og opnåede ofte præmier på udstillinger og ved bedømmelser. Antallet af andelshavere steg hurtigt og i 1915 var der således 182 leverandører til mejeriet – med i alt 1.300 køer.
Eventyret sluttede i 1967 da den sidste mejerist lukkede driften af mejeriet.
Mejeriet har sidenhen under forskellige ejere fungeret som værksted og som antikvitetshandel – og desuden en hyggelig (og hemmelig) smugkro, der gemmer sig i kælderlokalerne under mejerihallen.
I 2018 fik mejeriet endnu en gang nye ejere, som nu er i gang med en totalrenovering af de gamle bygninger. Fra mejeriet forhandles den populære Sydafrikanske grill “Homefires Grill”, der for første gang så dansk jord i januar 2019.
Mejeriets nye ejere har stærke relationer til Sydafrika efter mange års ophold i landet. Det var her, de faldt for den fantastiske grill, der udover gode grill-egenskaber byder på outdoor-living når det er allerbedst.

Forny din grilloplevelse med en

GRILL FRA HOMEFIRES